Bliv nabo til et fedt ungdomsmiljø

Har du en rapper, hiphopper, musiker, skuespiller, forfatter eller iværksætter i maven, så er Næstved ikke det værste sted at være ung.

Vi har skabt et miljø, som giver unge frie rammer til at udfolde deres talent og beskæftige sig med det, de brænder for. Vi har en enestående graffiti- og hiphop-kultur, vi har parkour og skaterbaner, og har man brug for et øvelokale, når der skal øves med bandet, finder vi også ud af det.

Et trækplaster for Næstveds unge er især Næstved Ungdomsskole for alle unge mellem 13 og 18 år. Langt de fleste tilbud på Ungdomsskolen er gratis, og der er både muligheder for undervisning, klubtilbud, projekthjælp og enestående fællesskaber. Man kan blandt andet gå til parkour, hip-hop, rollespil og drama.

Det er også Næstved Ungdomsskole, der kan tage æren for, at Næstved City er spækket med graffiti i verdensklasse. Projektet kalder de Næstved Kunstby.

I Næstved bakker vi op om talentfulde unge, som også får lov til at udvikle deres talenter på Musikskolen og Talentskolen.

Katrine Olldag, leder af Talentskolen i Næstved

Lisbeth Pedersen, Inspektør Næstved Ungdomsskole

Claus Michael Pedersen, Næstved Ungdomsskole

Jens Ulrik Simonsen, Næstved Musikskole