Bliv nabo til København

Når du bor i Næstved, kan du tage toget til København på ca. 55 minutter. Det forventes, at rejsetiden om få år bliver reduceret til 43-45 minutter. Samtidig er der planer om en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede.

Næstved er den perfekte pendlerby med kort afstand til mange, store byer på Sjælland. Hver morgen pendler hele 15.650 næstvedere ud af kommunen, mens 5.629 pendler til Næstved.

 

Se her, hvor hurtigt du kommer i tog fra Næstved til vores nabobyer.

 

 

I løbet af de kommende år forventes det, at togrejsetiden mellem Næstved og København vil blive reduceret til 43-45 minutter. Dette skyldes dels etableringen af Danmarks hurtigste jernbane Ringsted-København og endvidere elektrificeringen af banen mellem Næstved og Køge.

Motorvej på vej

Udover en kortere transporttid med tog og helt nye omfartsveje, er der planer om en ny motorvej mellem Rønnede og Næstved. Folketingets trafikpartier valgte i 2017 linje A for den fremtidige motorvej mellem Næstved og Rønnede. Dermed er drømmen om en motorvej hele vejen til Næstved et skridt nærmere virkelighed.